Esox lucius 

Gedde


Gedden er Nordeuropas største ferskvandsfisk og hører til familienEsocidae.

Gedden kan blive meget gammel. Det fortælles, at Tysklands kejser Friedrich II i 1230 udsatte en gedde, som blev fanget i 1497. Den var da 5,8 meter lang og vejede 250 kg. Skelettet blev udstillet i Mannheims katedral. Det er dog nu afsløret som svindel.

Gedden er let genkendelig på sin nærmest torpedoformede krop og det brede flade hoved. Den store rygfinne og gatfinnen er placeret overfor hinanden langt tilbage på kroppen. Munden er stor med mange spidse tænder i både kæberne og ganen. Geddens farve varierer en del. De ældre gedder er normalt mørkere end de unge. Geddens farvetegning er grønlig med gule pletter.

Gedden er generelt en stationær fisk, men i større søer vandrer den mellem gydepladsen og jagtområderne. Den lever i søer, floder og elve, men også i brakvand, f.eks. i Østersøen.

Gedden æder stort set alt, der bevæger sig såsom vandfugle, snoge, vandrotter og fisk, inklusive sine egne artsfæller. Den kan dø på grund af sin grådighed, da dens bagudrettede tænder forhindrer den i at give slip på byttet. Gedden jager ved at stå fuldstændig ubevægelig på lavt vand mellem sivene og vente på byttet.

Hannen er kønsmoden, når den er mellem 1 og 3 år gammel, hunnen når den er 2-5 år. Gydeperioden er fra marts til maj, hvor vandtemperaturen er på mellem 2 grader og 12 grader. Gedden kan gyde op til 250.000 æg.

Mindste fangstmål er 40 cm. Generelt bliver hunnerne større end hannerne. Den normale maximale størrelse er 1 meter og en vægt på 5-7 kg. Den største gedde fanget i Danmark i 1953 var på 22 kg.

Gedden er fredet mellem 1. april og 30. april. Den fanges med ruser, bundgarn og kroge.

Gedens kød er lyst med et let rødligt skær ved skindet. Det indeholder imidlertid mange små ben. Den er kendt som det fiskekød, der er blandt det bedste til fiskeboller, grundet evnen til at holde på væden.