Ficus carica 

Figen


Figen er af morbærfamilien (Moraceae) og er en gammel kulturplante fra landene omkring Middelhavet. Her har fignen igennem flere årtusinder haft stor betydning i ernæringen. Figen er stadig mest almindelig i Middelhavsområdet, især i Tyrkiet.

 Planten er et op til 10 meter højt, løvfældende træ. Blomsterstanden er pæreformet, og blomsterbunden danner et bæger, hvor blomsterne sidder langs indersiden. Bægeret er næsten lukket og nogle former kræver ikke bestøvning. Ved de former som kræver bestøvning, sker det ved hjælp af en lille hveps, som lægger æg inde i blomsten. Når æggene udklækkes, bestøver de nye hvepse blomsterne på deres vej ud af bægeret.

Figen omfatter op mod 1000 arter, men kun Ficus carica har spiselige frugter.

På friske figner er skindet violet med en mat overflade. Frugtkødet er lyserødt med en masse bitte små kerner. Friske figner spises uden skind.

Figner anvendes friske, tørrede, syltede og brændte. 

Betydning i kosten
Figner hører til de energirige frugter.

Typiske fejl
Udtørring, mekanisk beskadigelse og skimmelvækst. Opbevaring og holdbarhed Friske figner kan opbevares i 1-2 uger ved 0-4 grader og 90-95 % relativ fugtighed.

Konserveringsformer

 Modne figner findes i grøn, brun og violet, så farven er ikke et tegn på, at frugten er moden. Friske, modne figner skal blot skylles og smager dejligt, når de spises afkølede. 

Tørring
Fuldmodne figner blancheres et halvt minut for at blødgøre skinnet eller de prikkes med en gaffel. Tørringen af figner er en langvarig proces. Tørretiden kan mindske ved at skære fignerne i halve eller kvarte. Fignerne kan tørres ude i solen i dagtimerne eller i på en bageplade i ovnen ved 65°C. Tørringen i ovnen tager 2-3 dag, så det er ikke ligefrem en energibesparende proces.

Dybfrysning
Modne figner kan dybfryses i en sukkerlage. Til 1 kg figner koges en lage af 6 dl vand og 300 g sukker. Fignerne skylles, nippes, lægges i fryseemballage og lagen hældes over, så fignerne lige netop er dækket.

Syltede figner

 1 kg  knapt modne figner
375 g sukker
3,5 dl vand
0,5 dl eddike
1 tsk. flydende konserveringsmiddel

Syltede figner er en velsmagende. De kan serveres med flødeskum eller cremefraiche. Fignerne skoldes, flås og lægges i et glas. Der koges en lage af sukker, vand og eddike, som afkøles og hældes over fignerne. Fignerne stilles et koldt sted natten over. Både figner og lage kommes i en gryde, som bringes langsomt til kogepunktet og koges i ca. 15 min. Fignerne lægges tilbage i et rent glas og lagen koges videre i 5-10 min. Lages skummes, tilsættes konserveringsmiddel og hældes over fignerne. Glasset lukkes med et tætsluttende låg.