Foeniculum vulgare var. dulce 

Fennikel


Knoldfennikel tilhører skærmplantefamilien (Umbelliferae) og mødes også under navnet fennikel, sød fennikel og italiensk fennikel.

 Fennikel har fra oldtiden været kendt som krydderplante i Vestasien og Middelhavsområdet, mens anvendelsen som grønsag er af langt senere dato.

Det er de opsvulmede bladbaser, som danner den karakteristiske knold med den specielle anisagtige smag. De fine fjersnitdelte blade kan anvendes som grønt drys, ligesom pæleroden faktisk også er spiselig.

I de Sydeuropæiske lande er knoldfennikel i dag en vigtig kultur med et stort forbrug, mens den i Danmark først i de sidste år er kommet i erhvervsmæssig dyrkning.

Betydning i kosten
Knoldfennikel hører til blandt de moderat energiholdige grønsager. Den er specielt rig på C-vitamin og karotin.

Typiske fejl
Udtørring, misfarvning, mekanisk beskadigelse, råd og begyndende stokløbning.

Opbevaring og holdbarhed
Knoldfennikel opbevares bedst ved 0 grader og 95-100 % relativ fugtighed, hvor den kan holde sig uemballerede i 2-4 uger. Ved 20 grader og 60 % relativ fugtighed kan den holde sig i 2-3 dage. Emballering kan forhindre udtørring og dermed forlænge holdbarheden.

Sæson
Maj-november

Konserveringsformer

Dybfrysning
Stænglerne kan skæres i småstykker og bruges som suppeurter. De sammenhængende bladskeder kan halveres eller skæres i kvarte  og de dildagtige blade fryses ned som krydderurter i små buketter. Før nedfrysning skal stænglen blancheres i 3 min, bladskederne i 4 min. og buketterne med blade skal blot dyppes i kogende vand