Chichorium endivie var. latifolia, Chichorium endivie var. crispa 

 

 

 

Endvie salat


Denne salat hører til kurvblomstfamilien (Compositae).

Bredbladet endivie (Chichorium endivie var. latifolia) kendes også under navnene batavisk endivie og escarolsalat. Denne salattype har helrandede, brede blade, som danner et nogenlunde udviklet hoved, hvor hjertet eller det indre er eller bør være gult.

Kruset endivie (Chichorium endivie var. crispa.) er mest kendt under navnet friséesalat. Den har mere eller mindre indskårne eller krusede blade og har ofte en meget svag hoveddannelse. Også her skal hjerter være gult.

Betydning i kosten
Salat hører til blandt de lavenergiholdige grønsager. Salat har et stort indhold af vitaminerne A, C og K og af mineralet kalium.

Typiske fejl
Insektangreb (larvegnav), udtørring, råd i stokken, misfarvning og bitterhed.

Opbevaring og holdbarhed Salater opbevares bedst ved 0 grader og 95-100 % relativ fugtighed, hvor de kan holde sig i op til 14 døgn. Ved 20 grader har de en holdbarhed på mindre end to døgn. Salaterne egner sig ikke til frysning.