Anethum graveoleus 

Dild


Dild er etårig og hører til skærmplantefamilien (Umbelliferae). Fra dild kan man anvende bladene, som kaldes bladdild og er bedst, når planten ikke er mere end 15-20 cm. høj. Man kan også anvende blomsterskærmene, kaldet skærmdild, der høstes, når planten er afblomstret.

Blomsterskærmene er meget dekorative og velegnede til kryddereddike eller –snaps og til syltede agurker. Skærmdild er mere kraftig i smagen end bladdild.

Der er ikke så gamle traditioner i Danmark for anvendelse af bladdild som for anvendelse af skærmdild. Men bladdild er i de senere år slået igennem som grønt drys. De friske blade kan anvendes i kryddersmør og i salater. Især til fiske- og kartoffelretter er dildsmagen vældig god.

Da dild taber en stor del af smagen ved kogning, bør den ikke koge med i en sauce. Kun skærmene kan tørres.

Bladdild sælges, ligesom purløg og persille, også afskåret.

Betydning i kosten
Krydderurter er rige på C-vitamin og mineraler, men har ingen særlig betydning, fordi de anvendes i små mængder.

Typiske fejl
Udtørrede rødder og visne blade.

Opbevaring og holdbarhed
Krydderurter i potter opbevares bedst ved 10 grader og 85-95 % relativ fugtighed. Afskårne krydderurter opbevares bedst ved 0 grader og 95-100 % relativ fugtighed.

Sæson
Januar-december

Konserveringsformer

Dilden skal plukkes, inden den blomstre

Tørring
Dild er meget følsom over for tørring. Den må ikke tørres ved temperaturer højere end 35 grader. Den kan tørres enten i små buketter eller finskåret på bagepapir i ovnen for åbenstående låge.

Dybfrysning
Klip dilden fint og frys den i isterningebakken. De frosne klumper emballeres omhyggeligt for at bevare aromaen.

Dildeddike
En bredhalset flaske fyldes med dildskærme, der dækkes med hvidvinseddike eller lagereddike. Man kan komme skallen af en citron i for at fremhæve smagen. Eddiken skal trække mindst 4 uger.