Pisum sativum 

Opskrifter med ærter

ærter

 Ærter


Ærten hører til ærteblomstfamilien (Papilionaceae) og det latinske navn Pisum sativum er en samlegruppe bestående af flere underarter. De vigtigste underarter er marværten (Pisum sativum L. convar. medullare) og sukkerærten (Pisum sativum L. convar. axiphium)

Oprindelseområdet for ært er det østlige middelhavsområde, Iran, Afghanistan og Tibet. Ærter har været kendt og dyrket i mange tusinde år, bl.a. er der i Schweiz fundet ærtefrø under hustomter, der er mere end 5000 år gammel. De tidligste fund af ærter i Danmark dateres til bronzealderen (ca. 1800-1500 f. Kr.), og ved begyndelsen af vor tidsregning dyrkedes der ærter på små markstykker i Nordjylland. Det drejer sig i disse tilfælde om anvendelse af de modne, tørre ærter. Det er noget usikkert, hvornår man fandt på at spise de umodne, grønne ærter, men det vides med sikkerhed, at på Kong Hans’ tid (1455-1513) solgtes grønne ærter i København.

Det er vigtigt, at ærter til konsum høstes på det rigtige tidspunkt. Plukkes de for tidligt, er bælgene ikke fyldt op, og høstes de et par dage for sent, er ærterne blevet hårde og melede. De almindeligst dyrkede ærter til friskkonsum er marværterne, som er kendetegnede ved at have store bløde frø (ærter), som er omsluttede af bælg med sej hinde.

Efterhånden er to andre typer ærter, sukkerærten og slikærten, blevet ret populære. Det er de såkaldte ”mange tout”-ærter, som på fransk betyder, at alt kan spises. Sukkerærter forveksles ofte med slikærter. Både sukkerærter og slikærter mangler den seje hinde, som almindelige marværter har. Derfor kan hele bælgen spises. Sukkerærterne er fladbælgede og høstes før ærterne svulmer. Slikærter er rundbælgede med kødfulde tykke bælgvægge og plukkes først, når bælgen er fyldt.

I dag dyrkes der grønne ærter i alle verdensdele med USA og UK, som de største producenter. Danmark har i dag en stor produktion af grønne ærter til konserves og er sammen med det øvrige Skandinavien verdensberømte for den gode kvalitet. Dette skyldes især det kølige sommerklima, som vi ofte beklager os over, men som er ideelt til ærtedyrkning

Betydning i kosten
Ærter hører til blandt de energirige grønsager. De har et stort indhold af vitaminerne A, B, niacin, pantothensyre, C og K, af mineralerne fosfor, jern, mangan og kalium samt af kostfibre.

Typiske fejl
Udtørring, skimmelangreb, misfarvning, overfladefejl, smagsfejl (melede, bitre) og overudvikling.

Opbevaring og holdbarhed
Ærter opbevares bedst ved 0 grader og 95-100 % relativ fugtighed, hvor de kan holde sig i ca. 7 døgn. Ved 20 grader er holdbarheden 1 døgn.

Sæson
Juni-september

Konserveringsformer

Dybfrysning
Ærterne bælges og blancheres 1 min før de nedfryses. Ved optøning dampes de evt. med smør 2 min. eller koges i let saltet vand i 5 min.